Mit navn er Mette Hindsgaul, jeg er født 1973. Jeg er uddannet pædagog fra 2000. Efter endt uddannelse fik jeg arbejde i en vuggestue, hvor jeg arbejdede i 8 år, derefter blev jeg ansat i en integreret institution, hvor jeg har været lige siden. Jeg har gennem mit arbejde og uddannelse bl.a. opnået solid viden og erfaring i udviklingen af det lille barn, arbejdet målrettet med børns sproglige udvikling, samt understøttende sproglige aktiviteter, børns sansemotoriske udvikling m.m.

Jeg brænder for arbejdet med de 0-3 årige børn, og er blevet godkendt af Odense kommune som privat børnepasser. (godkendt til at passe 5 børn). 

Det har stor værdi for mig, at skabe et trygt, kærligt og inspirerende miljø, hvor dit/jeres barn kan udvikle sig i, hvor barnet vil opleve sig som betydningsfuld, og som en vigtig medspiller i gruppen. Derfor har jeg hele tiden øje for det enkelte barns udvikling og trivsel i pasningsordningen.

Jeg vægter forældresamarbejdet højt. Hvilket bl.a. betyder - højt informationsniveau om dit/jeres barns hverdag  -åben dialog - gensidig respekt - tilbud om forældresamtale ift. Udvikling når barnet er ca 2 år.

Privat er jeg gift med Torben. Vi har 3 børn, Caroline fra 1996, Johanne fra 2001 og Amalie fra 2004. Vi har også hunden Whiskey og 1 kanin. Vi bor i et dejligt stort 100% røgfrit hus (uden faste tæpper), i haven er der bl.a. mulighed for at køre på scooter, sansegynge, leg i sandkasse, rutchebane m.m. I området er der masser af mulighed for ture i nærmiljøet bl.a. Hollufgård, fodring af ænder, tur til køerne, besøg på flere forskellige legepladser med masser af motoriske udfordringer m.m.